Hold gæsteforelæsning om jeres virksomhed

Hold gæsteforelæsning om jeres virksomhed

Hvis I har en konkret erhvervs- eller samfundsøkonomisk problemstilling i jeres virksomhed, institution eller organisation, som I gerne vil have input til, kan I besøge os og præsentere den for de studerende.

På Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet er der tradition for, at ledere og fagspecialister i virksomheder kommer på besøg og holder gæsteforelæsning om praktiske problemstillinger i deres daglige virke inden for rammerne af instituttets fagområder.

Besøget er en god mulighed for at få friske, fagligt kompetente øjne på en problemstilling og samtidig præsentere sig for de studerende.
 

Fastlagte emneområder

Gæsteforelæsningens emne aftaler I på forhånd med den relevante kontaktperson på instituttet. Problemstillingen skal ligge inden for:

  • Erhvervsøkonomi
  • Samfundsøkonomi

Vi afsætter ca. to timer til forelæsningen, og bagefter har I mulighed for at diskutere problemstillingen med de studerende.

Sådan gør I...

Ønsker I yderligere information om at holde gæsteforelæsning, så kontakt:

ERHVERVSØKONOMI

Henrik Find Fladkjær
Tlf.: 9940 8052
E-mail: hfl@business.aau.dk

SAMFUNDSØKONOMI

Mogens Ove Madsen
Tlf.: 9940 8177
E-mail: mom@business.aau.dk