Indgå projektsamarbejde med en specialestuderende

Indgå projektsamarbejde med en specialestuderende

Vil I gerne have undersøgt en specifik erhvervs- eller samfundsøkonomisk problemstilling i jeres virksomhed, institution eller organisation, kan I indgå projektsamarbejde med en specialestuderende.

Hvert år samarbejder specialestuderende på Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet med virksomheder, institutioner og organisationer. Et projektsamarbejde er en individuel aftale, tilpasset jeres og den studerendes behov.

Samarbejdet består kort fortalt i, at den studerende i samarbejde med jer undersøger en given problemstilling hos jer inden for instituttets fagområder og kommer med et kvalificeret bud på en løsning.
 

Opgaveløsning inden for fastlagte fagområder

Projektsamarbejdet er en del af den specialestuderendes uddannelsesforløb, og vedkommende arbejder derfor udelukkende med problemstillinger inden for rammerne af sit studium. Problemstillingen skal ligge inden for:

  • Erhvervsøkonomi generelt, herunder:
    • Innovation
    • international virksomhedsøkonomi
    • international marketing
    • ledelse
    • organisation og strategi
    • økonomistyring
  • Samfundsøkonomi generelt, herunder:
    • mikro- og makroøkonomi
    • økonomisk politik
    • international økonomi
    • økonometri og finansiering
    • strategisk planlægning - økonomiske prognoser
    • økonomisk-politiske analyser – budgetlægning
    • finansierings- og investeringsanalyse
    • erhvervs- og arbejdsmarkedsanalyse


Jeres udgifter ved projektsamarbejdet

Når en virksomhed indgår projektsamarbejde med en specialestuderende, dækker virksomheden som regel den studerendes omkostninger i forbindelse med opgaveløsningen, fx transport, telefon, kopiering og porto. Men derudover koster det jer ikke noget, hvis man fraregner tiden, I bruger på fx at samarbejde med den studerende om opgaven. 

Sådan gør I…

Har I en problemstilling, som I ønsker at få en specialestuderende til at undersøge, så kontakt:

Erhvervsøkonomi

Henrik Find Fladkjær
Tlf.: 9940 8052
E-mail: hfl@business.aau.dk   

Samfundsøkonomi

Mogens Ove Madsen
Tlf.: 9940 8177
E-mail: mom@business.aau.dk