Aftagerpanel

Universiteterne har brug for et bredt netværk, der omfatter mange forskel­lige dele af samfundet – herunder en dialog med afta­gerne af kandida­terne i form af et aftagerpanel. Et aftagerpanel er sam­mensat af eksterne repræsentanter for de brancher, som den enkelte uddan­nelse giver adgang til. Panelets over­ordnede opgaver er at indgå i en dialog med universitetet om uddannelsernes kvalitet og relevans og at bidrage til udviklingen af nye og eksisterende uddannelser.

Aftagerpanelet kan for eksempel drøfte:

  • de studerendes karriere­muligheder,
  • internationalisering af uddannelserne og om der er nye udfordringer som følge af internationaliseringen,
  • mulige samarbejdsprojekter,
  • studierelevante jobs til studerende,
  • udviklingen i kravene på arbejdsmarkedet,
  • om kandidaterne har de nødvendige kompetencer,
  • om der er behov for revision af uddannelsens indhold,
  • om der er behov for revision af undervisnings- og eksamensformer.

Der kan også behandles spørgsmål om:

  • om universitetets og uddannelsernes strategiske udvik­ling.
  • om der er nye jobåbninger for kandidaterne,
  • om der er behov for nye efter- og videreuddannelsesmuligheder,
  • om tilrettelæggelse af kvalitetssikringssystemet for uddannelserne.

Og der kan gives feed­back om de dimittender, som aftager­ne ansætter. Disse input kan bruges til alt fra mindre justeringer af specifikke fag til større omstruktureringer af en uddannelse. Dialogen med aftagerne er et vigtigt led i kvalitets- og fremtidssikringen af de økonomiske og erhvervsøkonomiske uddannelser.

 

Praktisk omkring panelet

Aftagerpanelet sammensættes med ledelsesre­præsentanter, der har et overordnet perspektiv på virksom­heders strategi og fremtidige behov for arbejdskraft og med medarbejdere, der har en direkte kontakt til kan­didaterne og kan bidrage med konkret feedback om kandida­ternes faglighed og kompetencer.

Der er krav om, at univer­sitetet konsulterer aftagerpaneler, når man starter nye uddannelser. Det er desuden oplagt at inddrage aftagerpaneler i diskussioner af studieordningsrevisioner, specielt hvad angår kandidaternes kompetenceprofiler og den overordnede struktur for uddannelserne, herunder vægten af enkelte fagelementer.

Aftagerpanelet har en funktionsperiode på 4 år. Halvdelen af medlemmerne udpeges for 2 år, resten for 4 år. Det er muligt for medlemmer af aftagerpaneler at sidde som medlem i samlet 6 år. Ønsker et medlem at udtræde i funktionsperioden, udpeges et nyt medlem til erstatning for vedkommende. Der skal som minimum være ét møde pr. år. Vi holder normalt et møde om foråret og et møde om efteråret – på hverdage fra 16.00-18.00.

 

Aftagerpanel for Økonomi og Erhvervsøkonomi

Medlemmer

  • Carina Moselund Jensen, Økonom, Danmarks Nationalbank
  • Dorte Stigaard, Direktionen, Region Nordjylland
  • Jens Nyholm, Cheføkonom, Spar Nord
  • Malene Krogh, HR chef, Redmark (udpeget af Erhverv Norddanmark)
  • Martin Hoxer, International chef, UCN
  • Michael Lundgaard Thomsen, Managing Director, Aalborg Portland (bestyrelsesmedlem i Dansk Industri Aalborg)
  • Niels Nicolai Andersen, Business Development Director, Obel-P Group A/S 
  • Poul Knudsgaard, Direktør, MAN Diesel & Turbo, Frederikshavn
  • Torben Abildgaard, Direktør, Curia Aalborg
  • Andreas Borup Christensen, Sales Director Industrial Division, Sanistål
  • Henrik Larsen, Hospitalsdirektør, Regionshospitalet Nordjylland
  • Susanne L. Hansen, Direktør, Nextwork 
     
  • Erling Jensen, Studieleder, Skolen for Økonomi og Erhvervsstudier
  • Henrik Find Fladkjær, Studienævnsformand, Erhvervsøkonomi
  • Mogens Ove Madsen, Studienævnsformand, Samfundsøkonomi
  • Lars Gelsing, Lektor, Medlem af det Erhvervsøkonomiske studienævn
  • Reimer Ivang, Lektor, Medlem af det Erhvervsøkonomiske studienævn
  • Michael Fast, Lektor, Medlem af det Erhvervsøkonomiske studienævn
  • Finn Olesen, Professor, Medlem af det Samfundsøkonomiske studienævn
  • Helle Therkildsen, Sekretariatsleder, Skolen for Økonomi og Erhvervsstudier
  • Thomas Borup Kristensen, Lektor, medlem af det Erhvervsøkonomiske Studienævn
  • Keld Arenholt Christensen, Seniorrådgiver ved Skolen for Økonomi og Erhvervsstudier

Dagsordener og Referater

 

2017

 

2016

 

2015

11. maj: Dagsorden Referat Bilag
2. november: Aflyst