Nyt tværfagligt center for forskning i regional dynamik og ulighed

Nyt tværfagligt center for forskning i regional dynamik og ulighed

Center for Forskning i Regional Dynamik og Ulighed markerede officielt sin åbning d. 16. maj 2017, hvor konferencen ”Danmark i balance?” tiltrak mere end 100 deltagere. Deltagerne talte en bred kreds af blandt andre lokale og regionale politikere, embedsmænd og forskere fra hele landet.

Center for Forskning i Regional Dynamik og Ulighed er etableret i et samarbejde mellem forskere fra Institut for Statskundskab, Institut for Økonomi og Ledelse samt Statens Byggeforskningsinstitut – og med opbakning fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Johannes Andersen var ordstyrer for konferencen, der fandt sted i Utzon Center på Aalborgs havnefront og blev åbnet af rektor Per Michael Johansen og dekan Rasmus Antoft fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 

Johannes Andersen

Rektor Per Michael Johansen

Dekan Rasmus Antoft

Regionsrådsformand Ulla Astman understregede i sit indlæg interessen fra politisk side i at få større viden om regionale dynamikker og bød det nye center velkommen som en ny samarbejdspartner i arbejdet med at analysere ulighed i Danmark og internt i Region Nordjylland. 

Regionsrådsformand Ulla Astman

Jørgen Goul Andersen, Institut for Statskundskab, præsenterede det overordnede forskningsprogram bag det nye center. En væsentlig målsætning er at forbinde forskning i regional ulighed på tværs af fag ved Aalborg Universitet, men dette skal ske i samspil med omgivelserne og i samarbejde med andre forskere i ind- og udland.

I udgangspunktet tager centerets arbejde afsæt i tre drivkræfter bag regional udvikling: bosætning, erhvervsudvikling og institutionsudvikling. 

Jørgen Goul Andersen

Hans Thor Andersen, Statens Byggeforskningsinstitut, redegjorde i sit indlæg for bosætning som en dynamisk og kompleks proces, der afhænger af muligheder, begrænsninger og præferencer.

Hans Thor Andersen

Herefter fokuserede Jesper Lindgaard Christensen og Ina Drejer, Institut for Økonomi og Ledelse, på drivkræfter bag erhvervsudvikling, hvor samspillet mellem erhverv, arbejdsmarked og uddannelse er centralt.

Jesper Lindgaard Christensen

Ina Drejer

Morten Lassen, Institut for Statskundskab, talte om institutionsudviklingen og den synlige – og usynlige – regionalpolitik. Han understregede, at centerets forskning også vil fokusere på at afdække, hvor og hvordan regionalpolitikker bliver til.

Morten Lassen

Ole Damgaard fra EU’s Northern Periphery & Arctic Programme bidrog med et internationalt, komparativt perspektiv på regional udvikling. Han dokumenterede, at der stadig er store regionale uligheder i Europa. I et europæisk perspektiv er befolkningsudviklingen og velstandsfordelingen i Danmark mindre polariseret end i mange andre lande. 

Ole Damgaard

Konferencen bød også på dialog med tilhørerne. Ud over uddybende spørgsmål om indholdet i forskningsprogrammet, var der også adskillige lykønskninger til det nye center og anerkendende kommentarerne om behovet for en styrket forskningsindsats på området.

Tilhører på konferencen

Allan Olsen sørgede for en festlig afslutning på konferencen, hvor han underholdt med anekdoter og sange fra sit nye album.

Allan Olsen

Fotos: Jesper Eriksen, Institut for Økonomi og Ledelse.

More news

See the list