Jesper Larsen fra reklamebureauet Clienti fortæller om Google AdWords

Studerende lærte at markedsføre sig online

Erhvervslivet efterspørger kompetencer inden for online markedsføring. AAU’s erhvervsøkonomiske studienævn afholdt derfor to studenterarrangementer om emnet i samarbejde med Succes Online.

Arrangementerne, som var gratis og foregik i Nordkraft i Aalborg 31. oktober og 14. november, handlede om annoncering på hhv. Google og Facebook. Undervisningen blev varetaget af digitale eksperter fra Succes Online, som hjælper små- og mellemstore virksomheder med online markedsføring. Bag Succes Online står Google i samarbejde med bl.a. Erhvervsstyrelsen og IT-Branchen.


Stor tilslutning

Det erhvervsøkonomiske studienævn havde inviteret alle Aalborg Universitets dansksprogede studerende til arrangementerne, som foregik på dansk. Tilmelding skete efter først-til-mølle-princippet. Sammenlagt benyttede ca. 550 AAU-studerende sig af muligheden for at få styrket deres digitale kompetencer.

Deltagerne fik bl.a.:

  • indsigt i online markedsføring, som de færreste kender til
  • viden og redskaber til at opsætte en annonce på Google og Facebook
  • indblik i, hvad der trigger forbrugerne på søgemaskiner og online medier generelt
     

Studerende ved Google AdWords-arrangementet


Yderligere information

Studienævnsformand Henrik Fladkjær
Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet
E-mail: hfl@business.aau.dk

More news

See the list