Studerende udviklede digitalt koncept for Søfartsstyrelsen

Studerende udviklede digitalt koncept for Søfartsstyrelsen

18. september var de nye studerende på Economics and Business Administration på studiestartscamp og hjalp Søfartsstyrelsen med et projekt, som skal forbedre brugeroplevelsen på styrelsens digitale platforme.

Studiestartscampen foregik i Idrætscenter Vendsyssel i Vrå, og tre repræsentanter fra Søfartsstyrelsen deltog i workshoppen og hjalp de studerende med ideudviklingen.


Målet med projektet

Søfartsstyrelsens mål med projektet var at:

  • lave én brugervenlig indgang til styrelsens ydelser for de søfarende, som kan fungere offline
  • forbedre de søfarendes overblik over offentlige/egne beviser
  • lette de administrative byrder for både de søfarende og styrelsen
  • give styrelsen en direkte kanal til de søfarende, som kan bruges til info-kampagner og vejledninger

De studerende kunne vælge at arbejde ud fra ét af de fire punkter. Arbejdsmetoden var Den Kreative Platform, som øger kreativitet og vidensdeling.

Campen blev ledet af semesterkoordinator Arnim Decker og Jesper Thinnesen fra AAU Match; en enhed på Aalborg Universitet, som arbejder med at gøre forsknings- og udviklingsaktiviteter synlige og anvendelige for erhvervslivet og offentlige institutioner.


Søfartsstyrelsen imponeret

19. september præsenterede de studerende deres ideer og diskuterede dem med repræsentanterne fra Søfartsstyrelsen. Kontorchef Anette Fenger takkede efterfølgende for en god dag med mange gode ideer og inputs. Hun tilføjede, at de i styrelsen havde læst alle oplæg igennem og var meget imponerede.
 

Jesper Thinnesen hjælper de studerende med ideudviklingen
Jesper Thinnesen hjælper de studerende med ideudviklingen.
 

De studerende, som deltog i studiestartscampen
De studerende, som deltog i studiestartscampen.

More news

See the list