Veloverstået nordisk post-keynesiansk konference

Veloverstået nordisk post-keynesiansk konference

“Economics at the Edge!” var temaet på den internationale makroøkonomiske konference, Fourth Nordic Post-Keynesian Conference, som blev afholdt d. 19.-21. april i Aalborg. Konferencen var arrangeret af instituttets MaMTEP-forskningsgruppe.

Ca. 90 personer deltog i konferencen, heriblandt fhv. formand for Folketinget, fhv. minister Mogens Lykketoft.

Se billeder fra konferencen.

Læs professor Jesper Jespersens artikel ”Der er et alternativ!” om emnet og konferencen.
 

Anders Holm, tidligere ansat ved Niels Bohr Instituttet (tv.), og Bjarke Andersen, økonomistuderende ved Aalborg Universitet (th.).
Anders Holm, tidligere ansat ved Niels Bohr Instituttet (tv.), og Bjarke Andersen, økonomistuderende ved Aalborg Universitet (th.).

Finn Olesen, professor ved Aalborg Universitet, (tv.), og Ivan Rozmainskii, professor ved Higher School of Economics, National Research University, Rusland (th.).
Finn Olesen, professor ved Aalborg Universitet, (tv.), og Ivan Rozmainskii, professor ved Higher School of Economics, National Research University, Rusland (th.). 

Jesper Jespersen, professor ved Roskilde Universitet.
Jesper Jespersen, professor ved Roskilde Universitet.

Lasse Bork, lektor ved Aalborg Universitet.
Lasse Bork, lektor ved Aalborg Universitet.

Marc Lavoie, professor ved University of Ottawa.
Marc Lavoie, professor ved University of Ottawa.

Mogens Ove Madsen, lektor ved Aalborg Universitet.
Mogens Ove Madsen, lektor ved Aalborg Universitet.

Peter Skott, professor ved University of Massachusetts Amherst.
Peter Skott, professor ved University of Massachusetts Amherst. 

Sheila Dow, professor i Økonomi ved Stirling University.
Sheila Dow, professor i Økonomi ved Stirling University.

Warren Mosler, tidligere professor ved University of Bergamo.
Warren Mosler, tidligere professor ved University of Bergamo.

 

Der er et alternativ!

Af Jesper Jespersen, 24. april 2017

Man skal vel nærmest have min alder for at kunne genkalde sig den britiske premierminister Margaret Thatcher med fasthed i stemmen udtale: There is no alternative! Det såkaldte 'TINA-princip' i politik, som jeg ikke her skal forholde mig kritisk til. Det gør andre bedre end jeg. Men mine advarselslamper blikkede ret så kraftigt, da jeg hørte den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon benytte samme frase. Det var dog ikke om regeringens politik, men om Finansministeriet valg af og brug af makroøkonomisk model, se Finansministeriet, 2012 (kilder findes nederst på siden).

Det, der fik advarselslampen til at blinke, var naturligvis, at finansministeren, der med al respekt havde en kandidatgrad i statskundskab, udtalte som med afsæt i et notat udarbejdet af makroøkonomerne i Finansministeriets departement. Denne konklusion, at Finansministeriet ikke kendte til andre kvalificerede makroøkonomiske model-setup var foruroligende og afslørede en overraskende manglende indsigt i den makroøkonomiske teori og metodologi. Uanset, at det på det tidspunkt var rigtigt, at der i de øvrige europæiske finansministerier og i EU-kommissionen helt overvejende blev benyttet modeller baseret på generel ligevægtsteori med varierende udformning af korttids-tilpasningen, så kunne Finansministeriet med fordel have hævet blikket og undersøgt, hvad der foregik i en række universitetsmiljøer både i Danmark; men særlig i udlandet. For her findes der en vifte af makroøkonomiske model-setup, der både undervises i og er empirisk fuldt implementeret.

Men nu er der lys forude. Thi i den forgangne uge blev der på Aalborg Universitet afholdt en international makroøkonomisk konference, der kunne have båret overskriften There is an Alternative. Det ville dog alligevel have været et vildledende konference-tema, for der er naturligvis ikke kun ét alternativ. Så snart perspektivet  bredes ud til også at omfatte en analyse og beskrivelse af, hvorledes en bæredygtig makroøkonomi skal specificeres - så bliver mulighederne legio, alt efter hvilke aspekter af fremtidens makroøkonomiske ubalancer - 'uligevægte' om man vil - der sættes i fokus. I dette bredspektrede perspektiv bliver de hidtidige generelle ligevægtsmodeller blot et specialtilfælde af et specialtilfælde, eller som Keynes allerede i 1936 skrev the characteristics of the special case assumed by the [neo]classical theory happen not to be those of the economic society in which we actually live. (General Theory, s. 3 - og lad det være et slet skjult opfordring til at læse videre, hvilket ville have den fordel, at den makroøkonomiske diskussion kunne føres på et mere nuanceret grundlag, end hvad tilfældet er, når Keynes' makroøkonomi overvejende kendes fra Mankiw's fremstilling i sin lærebog macroeconomics (eller tilsvarende) - herom kan der læses i en stribe af mine tidligere blog-indlæg.)
 

There is an Alternative

Anyway, kernen i det model-setup, der blev lagt frem og diskuteret i Aalborg, er de såkaldte Stock-Flow Consistent Models, forkortet til SFC-modeller. Det er også vigtigt at fremhæve, at denne model-strategi ikke er faldet ned fra himlen inden for de seneste par år. Det har været et veletableret model-setup udviklet i bl.a. Cambridge tilbage i 1980'erne med Wynne Godley, som en af dynamoerne. Det er næppe nogen tilfældighed, at Cambridge var arnestedet for SFC-modellerne, idet de primært har nationalregnskabet som den overordnede modelstruktur. Men hvor stort set alle de dengang internationalt dominerende modeller, herunder også vores egne ADAM- og SMEC-modeller (som dengang kunne henregnes), kun inddrog nationalregnskabets reale sektorer og dertil knyttede flow-variable (indkomst, produktion og beskæftigelse), så udvidede Cambridge-gruppen modellen til også at omfatte de finansielle variabler, der knytter sig til enhver realøkonomisk transaktion. Men de standsede ikke her, idet de akkumulerende finansielle beholdningsvariabler også blev inddraget i modelsystemet – herunder finansieringen af såvel erhvervslivets realkapital som husholdningernes beholdning af boliger. Denne konsistente inddragelse af de finansielle flows og stocks i det samlede model-setup er netop baggrunden for betegnelsen Stock-Flow Consistent modeller.

Før jeg vender mig mod de mere specifikke kvaliteter ved dette model-setup, er der grund til at fremhæve nogle af Wynne Godleys succes'er med sin modellering af britisk, amerikansk og dansk økonomi. Til et af højdepunkterne må regnes invitationen fra den konservative britiske finansminister Kenneth Clarke til at indtræde i rådet af fem 'vise mænd', der skulle rådgive om britisk økonomi. Godleys fremskrivninger havde i en årrække været finansministeriet overlegen i sine prognoser for udviklingen i britisk økonomi. Da Godley efterfølgende blev tilknyttet Levy Economics Institute of Bard College, New York State, var han en af de første, der på et systematisk grundlag advarede mod den boligboble, der var ved at bygge sig op i amerikansk økonomi, se f.eks. Godleys working paper fra 1999 ”Seven Unsustainable Processes”.

Det er således forkert, når det ofte hævdes, at 'no one saw the crisis coming'. For Godley (ligesom i øvrigt også vores landsmand Jakob Brøchner Madsen) havde længe (sammen med adskillige andre økonomer bl.a. tilknyttet Levy Institute) advaret mod det stigende misforhold mellem stock-priser (bl.a. boligpriser og aktier) og de underliggende indkomststrømme.

Når der i dag atter spørges 'could it happen again?', vil en stock-flow model være et overordentlig værdifuldt analyseredskab til at besvare dette spørgsmål, så jeg kunne ønske, at arbejdet med SFC-modeller var mere udbredt – ikke mindst i centralbankerne. Her skiller Bank of England sig dog positivt ud, idet forskningsafdelingen er i fuld gang med at opbygge en sådan SFC-model, hvilket bl.a. har været benyttet til at analysere konsekvenserne af den omfattende finansielle kvantitative lempelse, der også har fundet sted i Storbritannien, se  A dynamic Model of Financial balances for the United Kingdom – Burgess, S. et al. 2016.
 

Aalborg-konferencen, 2017

Så er vi fremme ved den just gennemførte Aalborg-konference. Programmet kan læses på www.pkconference.aau.dk/Program/. Som det vil fremgå, var det den øgede finansialisering og den fortsatte europæiske stagnation, der stod i centrum for konferencen. Her viste Stock Flow-model-setup'et sig særdeles velegnet. Det er ydermere vigtigt at fremhæve, at dette model-setup ikke knytter sig til én bestemt makroøkonomisk skole. Der er således ikke a priori taget stilling til, hvilken udformning adfærdsrelationerne skal/bør have, endsige om modellen har en langsigts-ligevægt. Her kan både neoklassikere, ny- og post-keynesianere m.fl. være med.

Det afgørende nye er derimod, at de finansielle aspekter af enhver realøkonomisk transaktion inddrages eksplicit. Hertil kommer, at den egendynamik, som den finansielle sektor har udvist igennem de seneste 30 år efter dereguleringen, også kan modelleres. Langt de største beløbsmæssige transaktioner foregår jo i dag inden for den finansielle sektor. Det er ikke i samme grad som tidligere ubalancer mellem realkapital og indkomststrømme, der truer den makroøkonomiske stabilitet, men derimod de finansielle ubalancer, der opstår, når de finansielle institutioner gearer deres finansielle balancer med (derivater af) derivater og dertil knyttede garantier/forsikringer. Det var bestemt ikke kun en boligboble, der bristede i 2008. Det var snarere et globalt pyramidespil, der brasede sammen med store realøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser.

Det ville dog være en overdrivelse at hævde, at de SFC-modeller, der blev præsenteret i Aalborg, er tilstrækkeligt udbyggede til at inddrage den stigende finansialisering fuldt ud. Men der er for mig at se ingen tvivl om, at hvis den finansielle og den realøkonomiske sektors gensidige afhængighed skal belyses, så er dette en mulig vej frem. Ligesom jeg heller ikke er i tvivl om, at det er i dette samspil, at nogle af de væsentligste kilder til fortsat makroøkonomisk ustabilitet skal søges, hvilket vil gøre SFC-modellerne til et uvurderligt analyseredskab i fremtiden.
 

Vejen frem

Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag. De makroøkonomiske modeller er næsten at ligne med supertankere, når først de har taget en retning, så er det næsten umuligt at svinge dem rundt – blot at ændre lidt på kursen kræver en betydelig indsats. Finansministeriet har netop annonceret, at den anvendte makroøkonomiske model skal have et eftersyn og renoveres. Det kan der læses mere om på Finansministeriets hjemmeside. Her vil der ikke blive gjort tilløb til en teoretisk kursændring, tværtimod ønsker FM, at det fremtidige modelgrundlag i endnu højere grad end i dag skal baseres på generel ligevægtsteori. DREAM-konsortiet er blevet bestilt til over en treårig periode at 'DREAM-line' den hidtil benyttede model. Set i lyset af, hvor den internationale litteratur og modelbygning i dag bevæger sig, kan denne strategi næppe kaldes et nybrud.

Heldigvis opfordrer Finansministeriet i det fremlagte materiale til dialog og diskussion. Det kan måske kaldes et nybrud fra den hidtidige forestilling om, at der ikke er noget alternativ? Der bliver i hvert fald mulighed for at blive præsenteret for og diskutere med Finansministeriet allerede fredag den 5. maj kl. 13-16, hvor der i regi af Netøk og Aalborg Universitets københavnerafdeling afholdes et seminar, hvor makroøkonomiske modeller er i centrum. Her vil ydermere Niels Kærgård give en oversigt over forskellige modelmiljøer og deres udvikling. Videre vil Hamid Raza, Aalborg Universitet, give en status over SFC-modeller og et konkret eksempel på deres brug, se nærmere på www.netoek.dk og tilmelding til Jesperj@ruc.dk.  

(Tak til Mikael Byrialsen, PhD, Aalborg universitet for gode kommentarer) 
 

Litteratur

Burgess, S. et al. 2016, – A dynamic Model of Financial balances for the United KingdomBank of England Staff Working Paper No. 614

Godley, Wynne and Marc Lavoie, 2007. Monetary Economics: An Integrated Approach to Credit, Money, Income, Production and Wealth, Palgrave, MacMillan. ISBN 0-230-50055-2

Jespersen, J. : http://finans.dk/debat/ECE9395839/er-finansministeriets-regnemodel-trovaerdig (kræver adgangskode)/. JP-Finans, 3. marts 2017

Finansministeriet, Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet, 2012

Finansministeriet, Opdrag for makroøkonomisk modelgruppe, februar. 2017

Pedersen, Lars Haagen og Mads Kieler, http://finans.dk/debat/ECE9404128/finansministeriet-kritikken-af-vores-oekonomiske-modelarbejde-er-forfejlet/?ctxref=ext, JP-Finans, 6. marts 2017